Jysk Maskin Flyt har fokus på at støtte op omkring lokalsamfundet som sponsor til sporten.

Vi er sponsor for Pia Steen Petersen

Pia Steen Petersen på 37 år. Pia vil for tredje gang gennemføre Intercontinental Rally, som er et løb, hvor hun på motorcykel starter i Spanien og kører gennem Marokko, Vestsahara, Mauritanien og slutter i Dakar i Senegal. 6000km skal tilbagelægges på 14 dage, og mange af dagene foregår på de gamle ruter fra Dakar rallyet, som nu er flyttet til Sydamerika, Det er et benhårdt løb, som sætter krav til både kørerens fysik og evne til at navigere, samt en god portion stædighed. I 2014 gennemførte Pia løbet på trods af at hun på 5. dagen brækkede benet. I 2015 blev hun nummer 11 ud af alle motorcykler, biler og ATV´er og blev den hurtigste kvinde.

Til daglig arbejder hun som motorcykelmekaniker hos KS Motor i Vejle, og efter arbejde er der træning, som foregår på den danske jord, men fitnesscenteret bliver også ofte besøgt, og hun spiller desuden på landsholdet i undervandsrugby, og der er træningsture i både Sverige, Tyskland og Rumænien.

screenshot1